Billederne foroven ser du tydeligt forskel på min conditioning. Til venstre var til Newcomers Cup i Herning hvor jeg peakede på rette tidspunkt og ramte scenen rigtig skarp. Denne form havde jeg som minimum forventet at præstere til DM igen.

Hvad gik galt?

Jeg kan jo i og for sig kun skyde skylden på mig selv, men vil nu uddybe hele min opfattelse af mit forløb på carb up.

Efter Newcomers cup, der fik jeg en her søndag samt mandagen til at spise hvad jeg ville. Det vil sige, at der spist for vanvittigt mange kalorier, jeg fik jo lov, og naivt tror jeg på min coach. Når man får beskeden, spis alt hvad du kan, så var det altså også det jeg hæftede mig til.

De efterfølgende uger optil DM blev et rent helvede. Jeg mente helt op til DM, at min form slet ikke var det samme som til NC. Ikke engang da vi kom til peak week lignede det noget beundringsværdigt.

Så hvad kan jeg sige om det?

Aldrig skal jeg mere spise som jeg gjorde, når jeg ved at der er en vigtigere konkurrence 3 uger efter.

Alt med måde. Jeg er typen som skal tage alt til ekstremer og det er selvfølgelig selvforskyldt, men også noget en coach bør delvis tage ansvaret for i min optik, da det trods alt er hans job at "coache" mig.

Mudderkastning

Gluten var tilsyneladende skyld i alt min væskeophobning, også selvom jeg gentagne gange havde sagt til min coach, at min mave ikke spiller, så var der ingen tegn på hverken at jeg skulle holde igen eller gøre noget andet.

Hvorfor jeg spiste gluten...

Det har været en dyr lærestreg at spise pasta i sin peak week. Pasta indeholder gluten, som suger væske, og ligger sig tungt i maven. Sagt på en anden måde, det er meget svært at fordøje.

Da jeg stod nede i det lokale supermarked og ville købe brune ris, som jeg altid gør, var der desværre udsolgt. Derved valgte jeg i min største overbevisning og tage fuldkorns ØKO pasta, hvor jeg også fandt de samme makrofordelinger. Så jeg så det som det samme. Tidligere har vi under min tidligere coach spist både stivelse og drukket mælk m.m, så at skifte fra ris til pasta, så jeg som virkelig ufarligt.

Det var faktisk først cirka 1 time før konkurrencen hvor min coach, ser at jeg hiver en pose op med kylling, pasta og bønner, at han klart og tydeligt understreger at det er derfor din mave har problemer, og væsken er trukket ud i huden.

Jeg bærer intet nag, da det jo selvfølgelig er mig som skulle have spurgt om det var OK med pasta eller ej. Men jeg antager ligesom et alm. Menneske også gør. Og jeg antog at pasta var OK.

Det er super ærgerligt. Det har givet mig mod på mere, og arbejder derfor allerede nu på at levere en meget bedre præstation til næste års DM.

Opsagt samarbejde

Nu er tid for mig til at gå i en OFF season. Det vil sige tid til at bygge masse på kroppen, få finpudset min core, bryst og bagskuldre. Denne tid vil jeg bruge på at begynde og tænke selv og udvikle på min egen krop uden en coach's hjælp, så derfor har jeg pr. Dags dato opsagt mit samarbejde med min coach, og arbejder videre på at bygge min egen forretning op og hjælpe andre mennesker i mål. Jeg har stadigvæk meget at lære, det erkender jeg blankt. Det er nemlig aldrig for sent at lære mere. Den bedste måde jeg lærer på, er simpelthen ved tage teori indtil praksis, så jeg også selv har en føling med hvorfor.

Alle udfald har en årsag, og dette er så årsagen.

Mvh.

Dinemuskler

Martin Nielsen