Har du nogensinde tænkt på, at hvis du var lige så berømt som Arnold Schwarzenegger, så ville du måske også kunne opnå din drømmefysik? Du kunne selv bestemme hvornår du trænede, hvilke sunde fødevarer du spiste og du ville altid havde kosttilskud på lager. Du siger måske til dig selv, at du hverken har ressourcerne eller tiden til at gøre som de professionelle. Det er så nemt for dem, men så vanskeligt for dig. FitnessEliten kan måske hjælpe dig med at opnå det du gerne vil. Denne artikel vil kaste lys over hvordan du skal planlægge din dag, hvis du har en stram tidsplan. Vi kommer også ind på hvordan du kan spare penge på mad og kosttilskud samt andre små tricks. Alt i alt vil denne artikel prøve at få dig til at spare både tid og penge på din rejse mod eliten.

1: Gå ikke glip af et tilbud

Når du skal melde dig ind i et lokalt fitness center, tjek da først om centeret kører et tilbud. Se også flere fitness centre igennem - vælg aldrig det første og det bedste, der er altid et bedre derude. Mange fitness centre har dog stort set den samme pris, men ekstra penge på lommen kan aldrig være helt slemt hvis man skal havde det sjovt. Vær aldrig bange for at spørge de ansatte i et fitness center om de kører nogle specielle tilbud, for de vil højst sandsynlig ikke tage kontakt til dig hvis de gør.

Fyld kurven helt op, når du handler ind

2: Køb ind i store mængder

Hold øje med de lokale butikker, ofte så sælger dagligvare butikker store mængder kød for billige priser. Det smarte ved kød er at du kan fryse det ned. Du kan også pakke dit kød i poser, så du forbedrer dine måltider på længere sigt. Hvis du bor i nærheden af et engroslager, kan det også være smart at få et medlemskab dertil, for så kan du købe det direkte fra leverandøren og spare penge den vej. Du kan nemt købe store mængder af kylling, oksekød, havregryn, ris, frosne grønsager og andre ting indenfor din kostplan som du kan have på lager. Så skal du heller ikke så ofte handle ind.

3: Rabatkuponer

Hvis du ikke har adgang til en af disse engrosbutikker, kan du altid finde anden måde at spare hos din lokale butik. Mange butikker har særlige rabatkort, rabatkuponer eller lignende - de gør det muligt at spare 10 eller 15% og 2 for 1’s pris tilbud. Sørg for at holde øje med deres tilbud.

Undersøg også internettet. Her vil du ofte kunne spare store summer i forhold til de lokale supermarkeder. Det er blevet meget udbredt at bestille sine dagligvarer via internettet.

4: Køb kosttilskud som du gør med mad

Som skrevet med mad, sådan skal du også tænke når det kommer til dine kosttilskud. Kig efter tilbud på diverse kosttilskuds hjemmesider. Nogle hjemmesider vil også tilbyde dig gratis gaver eftersom hvor meget du handler. Sammenlign priser omhyggeligt fra diverse hjemmesider, og husk at lægge mærke til deres tilbud.

5: Lav din madpakke

Gør det til en vane og forbered dine måltider hjemmefra så meget som muligt. Tag dine måltider med på arbejde i stedet for at gå ud og spis frokost hver dag, lav smoothies og proteinshakes derhjemme i stedet for at køb dem. Gøres dette vil det også sikre at du spiser ifølge din kostplan, og en god kostplan bringer dig tættere på dine mål.

Kom i gang - få smurt din madpakke og kom ned i centret

6: En ad gangen

Ingen sagde at du skal bruge hvert eneste kosttilskud som jorden har at tilbyde dig for at garantere succes. Prøv ét kosttilskud ad gangen for at se, hvilken effekt det vil have. Eksperimenter efter hvad du synes virker for dig, for hvad virker godt på din kammerat, kan gå hen og slet ikke virke på dig. Husk at vi alle er forskellige.

7: Brug din tid fornuftigt

Hvis du er typen som tager hjem efter en arbejdsdag før du går i fitness, så spar dig selv den dyrebare tid og pak tøj og diverse hjemmefra, så du kan udnytte din tid bedre ved at tage i fitness direkte efter arbejde. Hvis tiden tillader det, kan du også træne om morgenen før du tager på arbejde eller i skole, på denne måde vil du have bedre tid til at gøre andet i dit personlige liv. Det kræver en stor forpligtelse at planlægge din tid fornuftigt. Hvis tid er det du har mindst af, så prøv at træn med høj intensitet eller supersæt i løbet af din træning. Dette påvirker ikke kun din tid, men det giver dig også en cardio effekt.

FitnessEliten håber at disse tips kan hjælpe dig både tidsmæssigt og økonomisk. Der er forskellige måder at opnå dine mål på, du skal bare være kreativ og omhyggelig i dine beslutninger. Held og lykke herfra.