Når det kommer til æg, er myterne i fitnessverden utallige. Du har med garanti hørt, at man kun må spise 4 æg om ugen, og man helst skal undlade at spise æggeblommen.
Men hvad er egentlig sandheden? Hvor mange æg bør man spise? Bør man spise æg, når man er gravid? Indeholder æg virkelig vigtige d-vitaminer, eller medfører de forhøjet kolesteroltal?

I denne artikel får du svaret på myterne om æg. Det er vigtigt, at alle i Danmark får fakta helt på plads.

1. Danske æg er helt fri for salmonella

Fødevarestyrelsen og branchen for æg udarbejdede i 1996 en salmonellehandlingsplan. Denne plan betød, at hver hønebesætning skulle tjekkes hver 9. uge.
Siden denne tid er antallet af salmonellaforekomster i æg faldet så meget, at der nu næsten ikke er salmonella i danske æg. Den 1. oktober 2013 blev der indført et nyt og endnu mere skærpet salmonellaprøveprogram. Betydningen heraf er, at de danske hønebesætninger skal testet hver 2. uge.
Danske æg er derfor nu underlagt Europas skrappeste salmonellakontrol og risikoen for at dine nyindkøbte æg indeholder salmonella er derfor næsten lig nul.

2. Æg har et højt indhold af d-vitamin

Æg er rig på, og er en kilde til en masse forskellige vitaminer og mineraler. Nogle af de vitaminer og mineraler indeholder, dækker over henholdsvis 30- og 15 % af den anbefalede daglige tilførsel. I følgende skema ses de vitaminer og mineraler, hvor æg bidrager med over 15 % af den, af fødevarestyrelsen, anbefalede daglige tilførsel.

Kilde: Danske Æg

3. Der findes fire forskellige produktionsformer i Danmark

Der findes i Danmark fire forskellige produktionsformer af æg. Her tales om buræg, skrabeæg, frilandsæg og økologiske æg. Hver produktionsform har sine egne regler og krav, som skal overholdes. Hvilken type æg der er bedst for dig, er ikke til at svare på.

4. Ægget er for gammelt, hvis det er svært at pille

Ægget er ikke nødvendigvis gammelt, fordi det var svært at pille

Faktisk kan kogte æg være svære at pille, fordi de er meget friske. For at et hårdkogt æg kan pilles, er det et krav at pH-værdien er over 8,7. Forklaringen menes at være, at den indsugede luft har adskilt skalhinderne, og at den højere pH-værdi har forøget koagulationstilbøjeligheden af hinderne. I et nylagt æg er pH 7,6. Det tager cirka to døgn ved stuetemperatur (længere tid i køleskabet), før pH er over 8,7.

5. Æg er en sund fødevare

En af de fødevarer, som indeholder alle de næringsformer kroppen har brug for, for at fungere optimalt, med undtagelse af C-vitamin, er netop æg. Æg er både rig på og en kilde til mange forskellige vitaminer og mineraler. Der er endvidere en god aminosyresammensætning i æg og en del essentielle fedtsyrer. Alt dette gør æg til en næringsrig fødevare som bidrager positivt til kroppens funktioner.

6. Æg er dårligt for kolesteroltallet og øger risikoen for hjertekarsygdomme

Undersøgelser har vist, at selvom æg indeholder meget kolesterol, vil et indtag på op til 7 æg om ugen, for den raske befolkning, ikke føre til øget risiko for udvikling af hjertekarsygdomme. Kostens indhold af de flest mættede fedtsyrer og transfedtsyrer påvirker blodets indhold af total- og LDL-kolesterol lige så meget som, eller mere end, kostens indhold af kolesterol.

7. Æg er klimavenlig protein

Kilde: Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri

I Fødevareministeriet har man lavet en oversigt over en række fødevarers klimaaftryk, dvs. en vurdering af klimabelastningen fra "vugge til grav". Både selve produktionen, belastningen fra foder, kunstgødning, transport, forarbejdning, emballering osv. er medtaget.

Til højre ses tabellen, hvor du kan se, at ægs CO2 belastning, sammenlignet med andre proteinholdige fødevarer, ikke er særlig stor.

8. Æg er for gamle efter 28 dage

Æg kan holde sig i mange måneder ved korrekt opbevaring, men ifølge lovgivningen betragtes et æg som "for gammelt", når det er ældre end 28 dage. Dette er helt sandt.

9. Bør man spise mere end 3-4 æg om ugen?

For sunde og raske mennesker er der ikke påvist nogen risiko ved at spise op til 7 æg om ugen. Der er ikke videnskabelig dokumentation for, at et indtag på op til 7 æg/ugentligt for raske mennesker øger risikoen for udvikling af overvægt, kræft og hjertekarsygdomme.

Hvis man hører til gruppen af hyper-respondere (dvs. at man reagerer på kostens kolesterolindhold med betydelig stigning i plasmakolesterol), bør man begrænse sit kolesterolindtag til max 200 mg/dag. Det samme gælder, hvis man har type-2-diabetes, fordi nogle undersøgelser har vist, at et højt indtag af æg i denne befolkningsgruppe er forbundet med øget risiko for udvikling af hjertekarsygdomme.

10. Gravide skal afholde sig fra at spise æg for at undgå udvikling af fødevareallergi hos barnet

Det er ikke videnskabeligt bevist, at risikoen for udvikling af allergi hos børn reduceres, hvis gravide og ammende mødre afholder sig fra at spise potentielt allergene fødevarer. Der er heller ikke overbevisende videnskabeligt bevis for beskyttende effekt af senere introduktion af allergene fødevarer i børns kost. Hovedparten af børn med fødevareallergi vokser fra det inden 6-års alderen.

11. Det er sundere at spise æggehviden end æggeblommen, fordi den indeholder mindre fedt

Æggehviden indeholder stort set ingen fedt i forhold til blommen. Dog findes størstedelen af vitaminerne og mineralerne til gengæld i æggeblommen. Proteinindholdet i blommen er også 50 % højere end i æggehviden.

Kilder/referencer:

Aarhus Universitet: Forskning om æg og sundhed - et litteraturstudie.
Danmarks Tekniske Universitet: Æg i kosten og betydningen for sundhed og sygdom.

World Health Organisation: Protein and amino acid requirements in human nutrition