Sophie Klint

Sixpack eller juledunk

Sixpack eller juledunk

Jeg får mange spørgsmål om hvordan jeg kan komme ud og træne selvom jeg lider af en svær depression. Og jeg skal være ærlig og sige at det er f*ndme ikke nemt. Nogle gange kommer jeg ikke ud og træne – og sådan er det bare. Især henover julen har det stået helt stille – alt for meget mad og ingen træning. Så nu er det bare om at motivere mig selv igen. Føler du også, at motivationen for at komme ned til træningscentret er aftaget i den seneste tid og især over julen? Fortvivl ikke. Jeg skal i dette indlæg forsøge at dele mine bedste tips til hvad der motiverer mig.
Running a half marathon? Bitch please, I am ROWING a half marathon

Running a half marathon? Bitch please, I am ROWING a half marathon

Så affyredes start skuddet i søndags og de første par rotag er taget. Sveden dryppede og lårbasserne ømmede. Blister blev skabt og ens røv faldt i søvn. Det var sådan min første workshop inden jeg står overfor mit halvmaraton foregik.
Nye mål, nye forhindringer

Nye mål, nye forhindringer

Kender i følelsen af at vide at man er på det rigtige spor, at alting bare falder på plads og puslespillet ikke mangler nogle brikker. MEN så lige når man tror at alt er rosenrødt så opdager man at en hjørnebrik er væk og man må ta’ to skridt tilbage for at kunne få overblik? Sådan har jeg haft det i de to uger der lige er gået. Dog har jeg sat mig for – at jeg ikke må lade det slå mig ned.
En tovtrækningskamp mellem min indre fitnessguru og min indre tyran

En tovtrækningskamp mellem min indre fitnessguru og min indre tyran

Mit navn er Sophie Klint, og jeg er 21 år gammel. Jeg kommer oprindeligt fra en lille by i Sverige der hedder Åstorp, men bor nu på Frederiksberg, hvor jeg har boet i et års tid. Mit blogindlæg vil være lidt anderledes i forhold til de andre, da jeg ikke er et stykke vej henne i min proces mod mit nye sundere jeg – men faktisk lige på springbrættet, og klar til at kaste mig ud på min lange hårde rejse.
En hverdag med træning og depression

En hverdag med træning og depression

Er din største kamp at finde motivationen til at komme ned i træningscentret? Måske er din største kamp at presse dig selv til det yderste? Men tænk hvis din største kamp faktisk var at stå op om morgenen? Hvordan ville din dag så se ud? Hvordan ville det påvirke din dag? Jeg skal i hvert fald forsøge at fortælle min version af det.
Acceptér Site use cookies