Så affyredes start skuddet i søndags og de første par rotag er taget. Sveden dryppede og lårbasserne ømmede. Blister blev skabt og ens røv faldt i søvn. Det var sådan min første workshop inden jeg står overfor mit halvmaraton foregik.


ro stævne


Det første indtryk


Det var noget helt særligt at 45 mennesker stod i en lagerlokale omgjort til et fitness/crossfit center. 45 småt usikre mennesker der ikke havde en anelse om hvad der ville ske, eller hvor hårdt det ville blive. Det der skabte lidt tryghed var dog at vi alle sammen var af forskellige typer, gamle, unge, tynde, tykke, muskuløse, mindre muskuløse, mænd, kvinder, selvsikre, og selvbevidste. Dog må jeg erkende at jeg nok var en af dem der var mest usikker da jeg ikke kender nogen derfra i forvejen. Men det ville jo straks ændres.


Opstarten


Vi begyndte dagen med at skrive vores navn med en markør på et stykke sportstejp og sætte på vores tøj, så vi havde navneskilte á la sport manér. Derefter så gik det i gang for alvor. Vi gennemgik alt det tekniske først, hvor vi fik følge via en projektor.
Der var meget nyt man skulle lære sig og meget nyt man skulle huske. Meget langsomt gik det op for mig at dette ville nok blive den hårdeste udfordring jeg nogensinde har taget op.

Det gik også meget hurtigt op for mig at alt hvad jeg troede jeg viste om roning, var meget basic og incorrect. Jeg har uden tvivl ikke, virkelig ikke, haft forstand på den store teknik som der ligger i roning. Men det er ret logisk, hvis jeg sætter mig ned og ta’r tænkehatten på, for så kan jeg jo godt se at al sport kræver god teknik. 



Sophie biceps

Teknikken


Indsats:
Lodrette skinneben, let foroverbøjet kropsposition (kl. 11) – husk bugtryk, altså luft i maven når indsatsen rammes.

row instruktion

Rotaget:
Tryk KUN med benene, kroppen holdes let foroverbøjet som kl. 11 på et ur.

row instruktion

Rotaget (fortsat):
Når benene er strukket ud, fortsættes med hoften/ryggen (spænd ballerne). Sluttes med armene ind til kroppen (solar plexus/lige under brystet)

Afvikling:
Kroppen let tilbage som kl. 1 på et ur, husk effektiv overgang til fremkørslen. INGEN PAUSE DER

row instruktion

Fremkørsel :
Dobbelt tid ift. til rotaget. Arme og krop frem før benene begynder at bevæge sig. Begynd at trække vejret i fremkørslen

row instruktion


Så skulle der roes



Vi blev delt op så vi var tre deltager per romaskine, så vi kunne lære os gennem at se andre og gi’ konstruktiv kritik hvis vi så noget som ikke stemte.
Vi startede med at gennemgå de forskellige dele af rotaget, hvilket tog os ca. 40 minutter samlet set. Derefter så skulle vi øve os på at trække vejret på den rigtige måde samtidigt som man roer, og ud over dette skulle vi så også huske alt vi havde lært os den seneste 1time og 40 minutter.

Normalt ville det ikke være noget problem at trække vejret samtidigt som man er fokuseret, men dette var som at cykle på en unicykel, jonglerer med synåle samtidigt som man udregner et matematisk problem på en sorttavle med et kridt holdt i den ene fod.
Kort sagt, det var meget svært. Dog, når vi endelig havde nogenlunde styr på alle dele, skulle vi lære os de forskellige tempoer – altså strides per minute (s/m). Men heldigvis så havde vi herefter et kvarters pause hvor vi kunne spise noget snack, og drikke lidt vand.



boksehandsker


Og roes lidt mere

 


Men da vi troede at vi havde roet nok for denne gang så får vi at vide at vi skal ro yderligere 50 minutter i form af intervaller. Pyha da da, hvem havde troet at vi skulle få os en sådan omgang smæk i måsen på første workshop? Men atter op i sandlen på vores hingste, romaskinerne, for at gi’ den gas.


Vi startede ud med 3x2minutter per person (stadig de tre personer per romaskine) i tempoet 22-24s/m. Der skulle være hurtige ombytninger, så det var ikke noget med at fede den når man havde roet sit interval. Hurtigt af, hurtigt på. Dette tempo lyder ikke af særlig meget, men fordi man skal bruge alle ben krafter man har så kan man stadig komme op i et kort tidsinterval per 500 meter.

Det sværeste er dog at man på fremkørslen skal ta’ det sååå roligt at man tror det er løgn. Derefter så fik vi 3 minutters pause for at så køre 3x1,5minutter per person i 24-26s/m. Dette passede mig bedre, men er stadig alt for langsomt i fremkørslen.

Sidste intervallerne vi skulle ha’, efter 3 minutters pause, var 3x1 minut per person i 26-28s/m. Her tænkte jeg jo så at jeg skulle bare gi’ den max gas, så jeg kom op på 35s/m, men fik så lige et tap på skulderen af Timmy Andersen (coachen) og fik at vide at tanken var at vi skulle lære os at kontrollere et stadigt og realistisk tempo som vi kunde bruge i vores halvmaraton. Så jeg måtte lige slappe lidt af (øv).

  


row stævne


 

Lidt pres fra coachen

  

Timmy fortalte så at han regnede med at vi skulle klare vores halvmaraton alt mellem 1h 30 min til 2h 15min, men at der nok ville være nogle der var lidt hurtigere og andre der var lidt langsommere – men hvis vi ville antage ekstra udfordring (som om det ikke er nok at kun udføre 21.097m på en romaskine) så skulle vi prøve at slå hans rekord som var 1h 12min 27sek og prøve at holde et gennemsnit på 1min 53sek per 500m. Men næææ nej, jeg satser KUN på at nå det på mindre end 1h 45min. That’s it!

motiverende tekst

 

 

To skridt frem og et kæmpe slag i maven så jeg flyver tilbage.

  

Da vi så havde været der i tre timer var det tid til at sige farvel. Vi fik vær sin drikkedunk og et træningsprogram uddelt som vi så skulle bruge i træningsforløbet.
Jeg var så stolt da jeg kom hjem, det var en mega fed følelse af at have klaret at ro så meget, samtidigt som jeg var omgivet af en masse mennesker jeg ikke kendte. Det føltes som om min depression var blevet bedre. Jeg havde en følelse af at det hele nok skulle gå, og at dette kun var begyndelsen på mine fremskridt.

tekst i himlen


Men så når det hele ser rosenrødt og regnbue glimrende godt ud, får jeg et opkald af min far.
Han havde desværre en dårlig nyhed han ville dele med mig, og jeg kunne høre på ham at det var rigtig alvorligt. Jeg fik at vide at en familiemedlem, som jeg holdt rigtig meget af, havde gået bort om natten. Det slog mig så hårdt at jeg fik fysiske smerter i brystet. Jeg gav min telefon til min kæreste som heldigvis var hjemme, og sprang ind på toilettet for at kaste op. Men jeg magtede ikke at stå mere så jag faldt sammen på gulvet inde i badeværelset. Jeg magtede simpelthen ikke mere opadbakke, så min krop gav bare op.

Men jeg prøver at se positivt på det, og jeg prøver at lægge fokus på min diet og min træning i stedet for at ligge i sengen hele dagene. Men jeg må erkende, at jeg har det rigtig dårligt og at denne start på fremskridtene ikke er her helt endnu. Men det kommer, det ved jeg. Det kommer!